Sådan bliver taksten og priserne til
Priserne for spildevandsafledning skal dække udgifterne til drift af renseanlæg, reparationer og renovering af ledningsnet, etablering af nye spildevandsanlæg m.m. Hertil kommer grønne afgifter til staten samt moms.
Gribskov Spildevand skal ikke tjene på sin virksomhed, og selskabet er underlagt et prisloft, som sikrer, at vores priser ikke er for høje.
Priserne fastsættes hvert år, og taksterne skal godkendes af kommunen.
Hvorfor er prisen ikke den samme i alle kommuner?
Der kan være mange årsager til, at forsyningernes priser ikke er ens. Forsyningerne har forskellige forhold, der gør, at nogle er dyrere end andre. Der er forskellige aldre på anlæg og ledninger, forskellig geografi, og der skal også tages forskellige hensyn i forbindelse med forberedelse til klimaforandringer. Desuden kan der være forskel på, hvor mange ressourcer den enkelte forsyning bruger på at sikre kvaliteten af det rensede spildevand. Endelig kan en stor andel af kloakerede sommerhuse i forhold til helårshuse betyde, at en relativ stor andel af den samlede opkrævning sker som fast bidrag, fordi sommerhuse med traditionelt meget lavt vandforbrug, betaler et relativt lille bidrag som variabel takst.
Der kan også være forskel på, hvor meget forsyningerne opkræver i henholdsvis faste bidrag og variable bidrag. Det kan være hensigtsmæssigt at opkræve en forholdsvis lav fast betaling og en tilsvarende høj kubikmeterbetaling, hvis forsyningen ønsker, at forbrugerne skal have et større incitament til at spare på vandet og dermed udlede mindre spildevand.
Takstens opbygning
Gribskov Spildevands indtægter er opbygget af de faste bidrag, vejbidrag og tilslutningsbidrag. Hertil lægges den variable takst, som beregnes ud fra vandforbruget. Til sammen udgør det indtægten.
Budgettet for 2022 er på 99.111.000 kr. eksklusiv tømningsordningen. Den økonomiske ramme fordeler sig som følger: